1.1
Disse forretningsvilkår gælder for enhver handel med Adstore.dk og kan alene
fraviges ved skriftlig aftale mellem Adstore.dk og kunden.
1.2
Adstore.dk drives af Bo Mahnfeldt, Søren Bach Kristensen, og Heine Th. Larsen.
Kontaktinformation:
Adstore.dk
Blegdamsvej 28 D, 3. sal
2200 København N
DK-Danmark
2.1
Oprettelse som kunde forudsætter, at kunden har accepteret disse forretningsvilkår.
Forretningsvilkårene er gældende mellem parterne medmindre andet er aftalt
skriftligt.
2.2
Kunden er forpligtet til at holde sig opdateret om de til enhver tid gældende
forretningsvilkår. De gældende betingelser kan altid findes her på siden.
2.3
Det er kundens eget ansvar, at registrerede data til enhver tid er korrekte.
3.1
Ved ordreafgivelse forpligter kunden sig til at udfylde briefingsformularen i fuldt
omfang og giver samtidig tilladelse til at Adstore.dk må kontakte kunden direkte ved
telefonisk henvendelse eller pr. mail. Er briefingsformularen ikke korrekt udfyldt
forbeholder Adstore.dk sig retten til at kontakte kunden.
3.2
Ordreafgivelse er bindende og Adstore.dk forbeholder sig retten til at opkræve
betaling for forbrugt tid, selvom materialet ikke ønskes anvendt.
3.3
Adstore.dk kan til enhver tid afvise en opgave grundet dennes indhold eller ønsket
deadline.
4.1
Alt materiale i den afgivne ordre skal overholde god markedsføringsskik, og må ikke
have diskriminerende eller anstødeligt indhold. Ved anstødeligt indhold forstås
indhold, der negativt provokerer målgruppen eller andre interessenter. Vurdering
heraf foretages udelukkende af Adstore.dk. Adstore.dk har ret til ikke at udarbejde
og gennemføre kampagner, der ikke tager hensyn til dette.
5.1
Adstore.dk søger kontinuerligt at sikre, at informationerne på websitet er så korrekte
og præcise som muligt, men påtager sig intet ansvar herfor.
5.2
Adstore.dk fraskriver sig ethvert ansvar for tab, skade og følgevirkninger ved brugen
af www.Adstore.dk.
5.3
Adstore.dk kan på intet tidspunkt holdes ansvarlig for ikke overholdte deadlines som
følge af ukorrekte kundeoplysninger.
5.4
Adstore.dk tager forbehold for stave-, pris- og trykfejl og forholder sig ret til uden
videre information at ændre i priser og ordlyd.
6.1
Oplysninger som kunden opgiver ved tilmelding til systemet og ordreafgivelse vil
blive registreret. Oplysninger behandles fortroligt i overensstemmelse med dansk
lovgivning. Enhver videregivelse af kundens oplysninger forudsætter således
kundens forudgående samtykke. Ved kundens accept af disse forretningsvilkår har
kunden givet samtykke til, at oplysningerne vil være tilgængelige for
1. Kunden selv
2. Adstore.dks medarbejdere
6.2
Adstore.dk vil på baggrund af oplysninger om login, annonceindhold og erhvervelse
af ydelser fra Adstore.dk løbende udarbejde statistikker samt søge at forbedre vores
website og udbudte ydelser. Endvidere kan alt materialeindhold (herunder men ikke
begrænset til enhver URL og al data i annoncer og kampagner) blive anvendt af
Adstore.dk i markedsføringssammenhæng, herunder egen-markedsføring og case
beskrivelser.
6.3
Efter gennemført betaling er det kunden, der har alle rettigheder til det, der
produceres af Adstore.dk, med forbehold for punkt 6.2 om Adstore.dks egen
markedsføring. Vi har som udgangspunkt altid originaldokumentet liggende, så du
hurtigt kan få lavet genoptryk eller redigere i tidligere versioner.
Alle rettigheder til samtlige materialer tilhører Adstore.dk indtil betaling er
gennemført.
7.1
Alle køb på Adstore.dk er eksklusiv moms medmindre andet er angivet. Betaling sker
via fakturering, som vil blive udsendt elektronisk til den af kunden angivne
mailadresse. Betalingsfristen er netto 3 dage, medmindre andet er aftalt.
7.2
Såfremt betaling ikke sker rettidigt, kan Adstore.dk opkræve renter, der beregnes på
grundlag af Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 7 % p.a. fra
forfaldsdagen, og indtil betaling sker.
8.1
På briefingen skal kunden notere ønsket leveringsdato på de bestilte materialer. Vi
gør naturligvis alt for at opfylde kundens ønske om levering, men vær opmærksom
på, at den endelige leveringsdato er den der står på ordrebekræftelsen, kunden
modtager fra os.
8.2
Det bestilte markedsføringsmateriale leveres som pdf-format direkte til kunden.
8.3
Leveringsdatoen er en hel arbejdsdag. Det vil sige, at hvis leveringsdatoen f.eks. er
sat til den 12/6, så har leveres de bestilte materialer den 12/6 inden kl. 17.00.
8.1
Hvor intet andet er nævnt, er prisen inkl. to korrekturgange. Det vil sige, at vi
sender et oplæg til dig som kunden kommenterer og sender tilbage til Adstore.dk.
Adstore.dk retter kundens kommentarer og sender den rettede version tilbage til
kunden til 2. Korrektur, efter samme procedure som 1. korrektur. Hvis kunden har
yderligere kommentarer, bliver det faktureret med en fast timepris på 900 kr. pr.
påbegyndt time.
8.2
Al korrektur skal foregå elektronisk. Adstore.dk modtager ikke korrektur pr. brev
eller fax, eller eksempelvis håndskrevne korrekturer. Adstore.dk anbefaler pdfkorrekturer.
8.3
Når oplægget er godkendt af kunden til færdiggørelse, er ordren endeligt bestilt og
kunden vil blive faktureret for al udført og efterfølgende effektueret arbejde.
9.1
Dansk ret finder anvendelse på enhver aftale, herunder disse forretningsvilkår, der
indgås mellem Adstore.dk og kunden.
9.2
Enhver tvist, der måtte udspringe af et retsforhold mellem Adstore.dk og kunden,
skal afgøres af Københavns Byret i første instans, såfremt parterne ikke kan nå en
løsning i mindelighed.
Er du i tvivl om, hvad du vil sige, og hvor du vil hen med dit brand, din kampagne eller produkt, så tilbyder adstore.dk en rådgivningspakke. Vi sammensætter rådgivningspakken efter dine behov og ønsker, så du bliver godt klædt på til at nå dine mål og visioner.
2 møder
Gennemgang af briefing
Medieplanlægning
Strategisk planlægning
Målgruppedefinition
Kommunikativ stil og tone
Strategisk oplæg
Hvis du vil bredt ud med dit budskab, så tilbyder adstore.dk en kampagnepakke, der skaber synergi og sammenhæng i din kommunikation.
1 webbanner
1 brochure med 8 sider
1 flyer (en side)
1 annonce
1 direct mail (en side)